Tilbygning

Tilbygning til hus 

– med arkitekt fra første idé

En tilbygning handler ikke kun om flere kvadratmeter. Den skal få det eksisterende hus til at fungere bedre – både i planløsning, arkitektur og hverdagsliv.

Vi arbejder med tilbygninger til både ældre villaer, murermestervillaer, parcelhuse og nyere boliger. Nogle gange skal tilbygningen næsten ikke kunne ses. Andre gange kan en bevidst kontrast være den rigtige løsning.

Det afgørende er, at det færdige hus opleves som en helhed.



En tilbygning skal passe til huset

Når vi tegner en tilbygning, begynder vi med det eksisterende hus.


Hvordan er huset bygget?
Hvilke proportioner og materialer har det?
Hvor kommer lyset fra?
Hvordan ligger huset på grunden?
Og ikke mindst – hvordan ønsker familien at bruge huset fremover?


På ældre villaer arbejder vi ofte videre med husets oprindelige arkitektur, så tilbygningen bliver en naturlig videreførelse af huset.


På parcelhuse og nyere boliger kan en tilbygning samtidig være en mulighed for at gentænke huset. Måske skal indgangen flyttes, køkkenet åbnes, dagslyset forbedres eller forbindelsen til haven ændres.


Derfor tegner vi ikke tilbygningen isoleret. Vi ser på hele huset.



Før vi tegner flere kvadratmeter

En af de første ting, vi undersøger, er, om en tilbygning overhovedet er den rigtige løsning.

Nogle gange er den.

Andre gange opdager vi, at en ændret planløsning kan løse en stor del af familiens ønsker uden at gøre huset større.

Og nogle gange er den bedste løsning en kombination: en mindre tilbygning sammen med en ombygning af det eksisterende hus.

Det er en vigtig del af vores rådgivning. Målet er ikke at bygge mest muligt – men at finde den løsning, der giver mest mening.



Fra de første tanker til et konkret forslag

Et projekt begynder som regel med en samtale om huset, behovene og drømmene.

Herefter kan vi arbejde videre med:

  • skitseforslag og forskellige muligheder
  • planløsning og møblering
  • husets arkitektoniske udtryk
  • materialer, vinduer og døre
  • dagslys og forbindelse mellem inde og ude
  • myndighedsforhold og byggetilladelse
  • projektering og det videre byggeforløb

Faserne behøver ikke bestilles samlet fra begyndelsen. Man kan starte med et skitseforslag og tage stilling til det videre forløb, når den rigtige løsning er fundet.



Eksempler på tilbygninger til forskellige hustyper

Der findes ikke én rigtig måde at tegne en tilbygning på.

Et klassisk hus kræver noget andet end et parcelhus fra 1970'erne, og en moderne villa giver helt andre muligheder.

Herunder har vi samlet forskellige projekter, hvor tilbygningen er blevet løst med udgangspunkt i det enkelte hus, stedet og menneskene, der skal bo der.

Tilbygning af murstenshus fra 1964 i Strib – transformeret til patriciervilla med klassiske detaljer og harmonisk arkitektur.
Klassisk tilbygning til villa på Søholt Allé i Silkeborg med fokus på proportioner, lys og arkitektonisk helhed.
Eksklusiv tilbygning til villa i Hasseris med arkitektonisk helhed og tidløst design.

Patriciervilla-tilbygning i Strib

Ombygning og tilbygning af murstenshus fra 1964 i Strib – transformeret til patriciervilla med klassiske detaljer og harmonisk arkitektur.

Villa Søholt Allé – Silkeborg

Klassisk tilbygning til villa på Søholt Allé i Silkeborg med fokus på proportioner, lys og arkitektonisk helhed.

Villa-tilbygning i Hasseris

Eksklusiv tilbygning til villa i Hasseris med arkitektonisk helhed og tidløst design.

Tilbygning til stråtækt villa i Årup, designet med respekt for husets traditionelle stil.
Arkitekttegnet tilbygning af terrasse i Middelfart med forbedret funktion og æstetik.
Arkitekttegnet tilbygning i Strib med moderne løsninger, der matcher det eksisterende hus.

Stråtækt villa – Årup

Tilbygning til stråtækt villa i Årup, designet med respekt for husets traditionelle stil.

Tilbygning med terrasse i Middelfart

Arkitekttegnet tilbygning af terrasse i Middelfart med forbedret funktion og æstetik.

Tilbygning i Strib

Arkitekttegnet tilbygning i Strib med moderne løsninger, der matcher det eksisterende hus.

Når nyt og eksisterende skal blive til ét hus

En vellykket tilbygning handler for os om mere end selve tilbygningen.

Overgangen mellem gammelt og nyt, planløsningen, dagslyset, materialerne og forbindelsen til haven skal tænkes sammen. Derfor arbejder vi gerne med både arkitektur og indretning allerede fra de første skitser.

Det giver mulighed for at se huset som en helhed – frem for først at tegne kvadratmeterne og bagefter forsøge at få hverdagen til at passe ind.



Arkitektur handler ikke om at bygge mest muligt.
Det handler om at finde den rigtige løsning til det hus og de mennesker, der skal leve i det.



Har I et hus, som I overvejer at bygge til, er I altid velkomne til at kontakte os for en uforpligtende samtale om mulighederne.

Relaterede søgninger

Arkitekt Tilbygning:


Individuel og Helhedsorienteret Tilgang til Tilbygning

Vi tror på, at hver tilbygning skal være unik og tilpasset lige netop dine behov, ønsker og drømme. Derfor arbejder vi tæt sammen med dig fra start til slut, så vi kan forstå din vision og omsætte den til et arkitektonisk udtryk, der matcher både dit hjem og din livsstil.

Uanset om du ønsker en tilbygning, der skaber visuelt drama og karakter, eller en diskret forlængelse, der smelter naturligt sammen med husets oprindelige arkitektur, står vi klar med ekspertise og kreative løsninger.


Skab Sammenhæng og Balance med Erfaring og Faglighed

Vores mål er at skabe tilbygninger, der ikke kun opfylder dine praktiske behov, men også respekterer og fremhæver husets oprindelige karakter. Vi arbejder altid med en omhyggelig afvejning af former, materialer og detaljer, så tilbygningen bliver en naturlig forlængelse af din bolig – tidløs, funktionel og smuk.


Vi Tegner Hele Dit Projekt – Fra Skitse til Færdigt Resultat

Hos Arkitekten Strib får du en komplet løsning: Vi tegner tilbygningen, planlægger indretning, udarbejder lys- og materialevalg, og hjælper dig gennem hele byggesags processen. Vores uafhængige rådgivning sikrer, at dine ønsker kommer først – uden binding til producenter eller håndværkere, selvom vi altid kan anbefale vores faste snedker- og håndværker partnere.


Kontakt os – Kom i Gang med Din Tilbygning i Dag

Er du klar til at tage det næste skridt mod en smuk og funktionel tilbygning? Kontakt Arkitekten Strib for en uforpligtende samtale og lad os sammen skabe det ekstra rum, der løfter dit hjem til et nyt niveau.

Adresse: Vestergade 30, 5500 Middelfart
Telefon:64 40 14 64 / Mobil: 29 68 28 88
Email:info@arkitektenstrib.dk