Se flere eksempler på vores projekter
Bevaringsværdig arkitektur
Er din bolig af ældre dato, og et fint eksempel på det vi i arkitekt termer kalder en 'arkitype' f.eks. murermestervilla, patriciervilla mv. altså i kategorien - bevaringsværdig arkitektur - så kan vi yde dig rådgivning og løse både renoveringsopgaver eller de ændringer du respektfuldt ønsker at tilføje boligen.
Ud fra vores arbejde og erfaring, er vi blevet valgt af Middelfart Kommune til at rådgive om bevaringsværdige opgaver. Vi kan hjælpe dig med rådgivning, ansøge om tilskud og tegne den løsning, som passer til din bolig.
Se os på Middelfart kommunes hjemmeside - under punktet Bevaringsværdige bygninger
Uanset hvilken kommune du bor i, kan vi rådgive dig og løse din opgave - og vi undersøger muligheden for evt. tilskud fra din kommune.
Bor du i Middelfart kommune gælder følgende:
Arkitektrådgivning tilbydes fortrinsvis til bevaringsværdige bygninger, men også hvor en bygning indgår i en bevaringsværdig helhed eller sammenhæng.
Du kan få vejledning vedr. eksempelvis istandsættelse af facader, tage, vinduer, døre, m.v. Hvis du er interesseret i at modtage råd og vejledning, kan du kontakte os på 29 68 28 88 eller 64 40 14 64.
Ved behov for udarbejdelse af tegningsmateriale, giver kommunen et økonomisk tilskud til udførelse af arkitekttegninger, beskrivelser og ekstern supplerende rådgivning. Tildeling af tilskud kræver en forhåndsgodkendelse.
Det økonomiske tilskud gives inden for en overordnet ramme på kr. 5.000 ekskl. moms. Til mindre ombygninger og istandsættelser, som eksempelvis en ny kvist eller hoveddør, gives et tilskud på 3000.- kr. ekskl. moms. Ved større ombygninger og tilbygninger gives op til kr. 5000,- ekskl. moms.