Moderne villa i Vejle:
– når arkitektur og udsigt smelter sammen
En villa tegnet til udsigt og livskvalitet
Denne moderne villa i Vejle er tegnet med ønsket om at forene arkitektonisk lethed med hverdagslivets behov – og ikke mindst: udsigten. Huset ligger på en skrånende grund og er derfor udformet, så rummene gradvist åbner sig mod horisonten og naturen.
Vi har arbejdet med niveauer og sigtelinjer – og med forskydninger i plan og loftshøjde for at skabe spænding og variation i det daglige rumforløb. Villaens hjerte er køkken/alrum med store glaspartier mod udsigten – en ramme om både fællesskab og fordybelse.
Arkitektur med udsyn – og indre ro
Denne moderne villa i Vejle er tegnet til en lang, kileformet grund – og placeret helt præcist på det højeste punkt. Det giver udsigt over byen og haven, og gør lyset til en aktiv del af hverdagen. Husets længde og orientering skaber en tydelig udsigtsakse, og med store vinduespartier i begge etager opløses grænsen mellem ude og inde.
I nederste plan åbner værelserne sig ud mod haven og en overdækket terrasse – skabt uden søjler, som en ren arkitektonisk gestus. På øverste niveau fortsætter udsigten i ét flow – hvor de samme store klinkeformater udendørs og indendørs understreger forløbet.
Niveauerne i grunden er ikke en udfordring – men en mulighed. Huset optager terrænet elegant med en tagflade på 10 grader, der følger landskabet og overholder højderestriktionerne. Resultatet er en villa, der vokser naturligt ud af grunden – og ind i horisonten.
Vinduerne er valgt som store skydedøre i ren aluminium fra Schüco – en luksuriøs og præcis løsning, hvor minimalisme og materiale kvalitet går hånd i hånd.
Indvendigt er paletten holdt stramt og skulpturelt: hvide flader i Corian, store grå klinker i betonlook – og en 22 meter lang rygrad af grøn Verdi Alpi-marmor, der skaber retning, rytme og ro.

Under byggeriet
Corian interiør
Vi har tegnet hvert aspekt af dette projekt, udover selve bygningen, også hele indretningen, specialdesignet køkken, badeværelser, skabe og hylder ved bagindgangen og indbyggede skabe i hvid Corian. Vi har desuden tegnet garderober, lysplan og alle udvalg af materialer både indvendigt og udvendigt. Som noget helt særligt tegnet og beregnet monteringen af 20 mm tykke naturstenmarmor plader på en 22 meter lang gennemgående mur. Desuden har vi også lagt stor omhu i at udforme en detaljeret haveplan og belægningsplan, der harmonerer smukt med villaen og dens omgivelser. Når haven er fuldt anlagt, vil vi afslutte projektet med en dobbelt carport, der integrerer et praktisk depot og et cykelskur.
Arkitektens greb i projektet:
• Huset placeret på grundens højeste punkt
• 10° tagflade tilpasset terrænet
• Udsigtsakse med gennemgående gulvbelægning
• Overdækket terrasse uden søjler
• Skydedøre i aluminium fra Schüco
• Grøn marmor som arkitektonisk rygrad
Copyright ©
Arkitekten
Vestergade 30, Strib
5500 Middelfart
Copyright ©
Arkitekten
Vestergade 30, Strib
5500 Middelfart
Tegninger
Arkitekten
På en skrånende grund i Vejle har vi opført en lys, moderne villa, hvor gulv-til-loft glas, hvide pudsede facader og et markant 3 m frit udhæng skaber et grafisk og gennemtænkt udtryk – både ude og inde.
Areal: 313 m²
Grund: Skrånende, sydvendt
Tag: 10° hældning – følger terrænet
Highlights: 3 m frit udhæng • 22 m naturstensvæg • specialdesignet Corian-inventar
Taghældning justeret til terræn og myndighedskrav.
Store sydvendte vinduer sikrer udsigt og passiv solvarme.
3 m udhæng fungerer som solskærm og overdækket terrasse – helt uden søjler.
Specialtegnet køkken, badeværelser og bagindgang i Corian og egetræ.
22 m gennemgående naturstensvæg (20 mm marmorplader) giver taktil tyngde.
Lysplan, materialevalg og indbyggede reoler designet af os for fuld sammenhæng.
Vi har udarbejdet belægning, terrasser og beplantning der matcher husets stringente linjer. Næste fase bliver en dobbelt carport med integreret depot og cykelskur.
Et hjem skabt med kontrast og ro
Arkitekturens to hovedgreb – det dramatiske frit udhæng og den gennemgående marmorvæg – danner ramme om husets identitet. For at understøtte de to stærke virkemidler, er inventaret holdt i rolig, hvid Corian og lys eg. Alt er specialdesignet, fra køkken og badeværelser til bagindgang og garderober, så boligens udtryk er gennemført og balanceret.
Have med japansk inspiration
Grunden er stærkt skrånende – men netop dét blev grebet som en mulighed: en zig-zag-formet trappe med svævende betontrin følger ganglinjen og terrænets hældning i ét skulpturelt forløb. Haven er udformet med japansk inspiration: høje græsser, stenbede og tæt bunddække skaber et enkelt og vedligeholdelsesvenligt udemiljø, der står i fin kontrast til husets skarpe linjer. Belægningen i store formstærke fliser trækker villaens formsprog ud i haven.
Fra tvivl til stolthed: marmorvæggens rejse
Et afgørende element er den 22 meter lange naturstensvæg i marmor, udført i 20 mm tykke plader og koordineret i tæt samarbejde med en stenhugger. Undervejs spurgte bygherren, om man ikke blot kunne tapetsere med et marmormønster – men vi stod fast: enten rigtig marmor, eller noget helt andet. I dag elsker bygherren væggen, som nu er husets omdrejningspunkt og stolthed.
Vil du bygge moderne på en kuperet grund?
Vi tegner alt fra volumen og trappeforløb til interiør og have – så dit hjem hænger sammen hele vejen rundt.
📞 64 40 14 64 • ✉️ info@arkitektenstrib.dk