1. fase

Program fasen

Program fasen

Dette er første møde, hvor vi kan hilse på hinanden og tale om dine tanker, idéer og behov. Vi sætter ikke nogen tidsbegrænsning på mødet (prisen er 1.500 kr. + kørsel uanset timeforbrug) og vægter vigtigheden af, at vi får talt godt sammen og får fornemmelsen af, at vi kan indgå et tillidsfuldt samarbejde. Til mødet kan vi vejlede dig i, hvordan et samarbejde kan forløbe og afstemme omfanget af dit projekt, økonomien og hvordan vi hjælper dig bedst.

Er din opgave enten et nybyggeri, tilbygning eller ombygning, bruger vi også mødet til, at besigtige byggegrunden eller det eksisterende hus/bygning samt at orientering om alle faserne.

Fase 1:

1. Indledende møde
2. Samtale om dine tanker, idéer og behov
3. Orientering om vores arbejde, faser i projektet
4. Afstemning af omfang og økonomi
5. Evt. besigtigelse af din grund eller eksisterende hus/bygning

2. fase

Forslagsfasen

Et skitseforslag er et overordnet forslag, som danner grundlag for den videre proces. Vi laver et skitseforslag til de fleste af vores opgaver og altid til projekter vedr. nybyggeri, tilbygning, ombygning, transformation eller indretningsprojekter.

Et skitseforslag skal give dig en forståelse og tydelig konkretisering af projektet, og illustrerer projektet via en plantegning med overordnede mål, rum kvadratmeter samt 3D visualisering af husets eller bygningens eksteriør. I kraft af at vi både er indretningsarkitekter og bygningsarkitekt, vil et skitseforslag indeholde en løsning, hvor begge dele er inddraget og tænkt som en helhed.

I et skitseforslag er der undersøgt myndighedsregler f.eks. bebyggelsesprocent, lokalplaner, krav til materialevalg - så du er sikret, at forslaget reelt overordnet kan godkendes hos

kommunen.

Fase 2:

1. Tegninger og 3D illustrationer som skal vise dig vores idéer
2. Grundlaget for den videre proces
3. Sikring af at myndigheds krav og regler er opfyldt
4. Udført til en fast aftalt pris

3. fase

Projekteringsfasen

Inden vi tegner de endelige tegninger op, er det klogt at få godkendelser og byggetilladelse på plads. Det vil være spild af tid og penge, at tegne det hele op såfremt myndighederne evt. har indsigelser. Derfor deles projekteringsfasen op i to faser.

I projekteringsfasen starter vi med at bruge skitseforslaget til, at viderebearbejde tegningerne til myndighedsgodkendelse, hvor der søges om byggetilladelse. Dette kaldes et forprojekt. Vi tegner plantegninger, facade tegninger, situationsplan og en oversigt over ikke bebyggede arealer samt skriver informationer om bebyggelsesprocent, matrikel oplysninger mv. Byggesagen oprettes digitalt i Byg og Miljø, hvor du laver en fuldmagt til os, så vi kan søge på dine vegne.

Fase 3.1:

1. Viderebearbejdning af skitseforslaget
2. Oprettelse af en byggesag i Byg og Miljø
3. Ansøgning om byggetilladelse

Når byggetilladelsen er indhentet, kan næste fase starte.

(En byggetilladelse er gældende 1 år efter den er modtaget, hvilket betyder, at projektet skal påbegyndes indenfor denne tidsramme ellers bortfalder tilladelsen - tidsrammen kan ikke forlænges hos myndighederne).

Projekteringen (hovedprojekt) består i at udarbejde alle de tegninger og beskrivelser, som skal bruges til at indhente tilbud og til selve byggeriet. Plantegninger, situationsplan, facadetegninger med alle detaljer og mål samt udarbejdelse af snittegninger med beskrivelse af alle konstruktioner og materialer. Desuden fundamentsplan, kloakplan, princip for tagkonstruktion (beregnes af en spær producent), lysplan, detalje tegninger mv.

Det er ikke et krav, men vi tegner typisk tegninger af køkken, badeværelser og andre detaljer, der viser konstruktionsdetaljer og inventar.

Alt det, som ikke kan tegnes, skal beskrives grundigt skriftligt. Det er beskrivelser af materialer, byggekomponenter samt normer og krav, som byggeriet skal overholde.

Vi får i samarbejde med et ingeniørfirma udarbejdet beregninger og detaljer på konstruktioner - dette arbejde tager ingeniøren ansvaret for og giver dermed garanti og sikkerhed for disse tegninger og beregninger.

Som supplerende materiale udarbejdes en materiale mappe, som indeholder billeder og oplysninger om alle materialer til projektet. Samt 3D illustrationer af husets interiør og eksteriør. Materiale mappen anvendes til at afstemme alt i projektet mellem dig som bygherre og arkitekten. Samtidig får de indbudte håndværkere også en materiale mappe, så de ikke er i tvivl om, hvad der præcis bedes pris på.

Fase 3.2 Hovedprojekt:

1. Endelig projektering
2. Beregninger i samarbejde med et ingeniørfirma
3. Materiale mappe med alle oplysninger så håndværkerne præcis ved, hvad der skal gives pris på

4. fase

Udførelsesfasen

Når hele materialet er udarbejdet, sendes projektet typisk i udbud. Der vælges normalt maksimalt tre hovedentreprenører eller 3 fra hver faggruppe (delentreprise, tømrer, murer, elektriker etc.) til at give tilbud på projektet.

Vi hjælper dig med, at du altid skal have en ansvarlig aktør eller rådgiver for alt det der udføres, så du ikke selv står med ansvaret (med mindre du ønsker, at bygge selv).

Det er dyrere at vælge en hovedentreprenør - med den begrundelse, at et firma tager hele ansvaret og delvis skal fungere som bank i byggeperioden og være én samlet forsikringsansvarlig. Til gengæld er der mange fordele ved en hovedentreprenør, fordi du mindsker risikoen for fejl og misforståelser og fordi det er en stor fordel for dig, at ansvaret for udførelsen af byggeriet er samlet hos et firma. Derfor anbefaler vi i projekter med nybyggeri eller store til- eller ombygninger altid en hovedentreprenør.

Under udbuddet vil der typisk afholdes nogle gennemgangs møder, evt. besigtigelse af eksisterende forhold/bygninger. Når tilbuddet er indhentet, udvælger bygherre og arkitekten i samråd, hvilken entreprenør som tildeles projektet. Herefter skal der laves en kontrakt, hvor alt ift. til priser, betalingsrater, tidsplan og betingelser skal fastlægges og underskrives.

Fase 4:

1. Projektet skal prissættes
2. Udvælgelse af håndværkere
3. Kontrakt inkl. aftale om tidsplan, betalingsrater mv.

5. fase

Byggestyring

Det er ikke et lovkrav at have en tilsynsførende rådgiver, når man bygger om eller bygger nyt, men det kan vise sig at blive en god investering. Det er vanskeligt at føre tilsyn med byggeprojekter som menigmand, og det kræver en vis forståelse for byggeri at få alle detaljerne med. Derfor er det en god idé at få en, som fører tilsyn på projektet.

Vi følger altid vores projekter og deltager i byggemøder undervejs i processen. Samtidig er det ofte en nyttig del af processen, at bygherre og arkitekt løbende kigger på projektets detaljer undervejs.

Underskrivelse iht. byggetilladelsen

Dette skal hovedentreprenøren tage ansvaret for, og hvis du ønsker tilsyn af kvalitet, skal dette udføres af en af vores faste samarbejdspartnere, som samtidig skal sikre at tidsplanen overholdes.

Fase 5:

1. Projektet udføres
2. Evt. tilsyn af kvalitet
3. Underskrivelse iht. byggetilladelsen

6. fase

livscyklus vurdering (LCA)

Skrappere krav og flere bygningstyper pr. 1 juli 2025

Hidtil har kun nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter været omfattet af klimakravene. Nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter har maksimalt måttet udlede 12 kilo CO2 per kvadratmeter. Det har været et krav, at der skal udarbejdes en LCA rapport også på nybyggeri under 1000 m2 siden 2023 - men der er snart nye og strengere regler og krav. 

Det krav sænkes nu til, hvad der svarer til et vægtet gennemsnit på 7,1 kilo CO2 per kvadratmeter, men klimakravet vil fremover blive differentieret og gælde flere bygningstyper med. Regeringen spillede oprindeligt ud med en reduktion til 7,7 kilo, men er i forhandlingerne blevet presset ned på de 7,1 kilo.

Også f.eks. enfamiliehuse, ferieboliger og rækkehuse kommer ind under klimakravene.

For at give dig et indtryk af, hvad de nye krav betyder - skal du vide, at et gennemsnitligt boligbyggeri i dag udleder 9,6 kg CO₂-ækv/m²

Tabel gældende pr. 1 juli 2025

Flere typer bygninger skal omfattes

Uopvarmede bygninger over 50 m², fx parkeringshuse og lagerbygninger, og ferieboliger vil også skulle leve op til en grænseværdi for CO₂e-forbruget.

Tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner vil være omfattet af grænseværdien. For enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger omfattes tilbygninger over 250 m².

Forskellige klimakrav til forskellige bygninger

Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav.

Selve byggeprocessen skal med i klimaregnskabet

Der fastsættes en grænseværdi på 1,5 kg CO₂e/m²/år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materiale spild på byggepladsen.

Særlige samfundskritiske bygninger og uopvarmede bygninger under 50 m2 undtages

Bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner, og som samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materiale forbrug, undtages fra CO₂e-grænseværdien. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler.

Et gennemsyn af reglerne

Bygningsreglementet skal ses igennem for at imødekomme det sammenstød, der vil opstå mellem krav til bygningers sikkerhed og sundhed og de nye klimakrav.

Mere genbrug og genanvendelse i eksisterende bygninger

For at fremme renovering frem for nedrivning skal kravene til ombygning af eksisterende bygninger lempes. Muligheden for at afvise en tilladelse til nedrivning af en bygning skal undersøges nærmere.

7. fase

Færdigmelding

Når projektet næsten er udført, sørger vi for, at færdigmelde projektet hos kommunen. Der skal indhentes det som hedder "Ibrugtagningstilladelse".

Færdigmeldingen består af, at dokumentere alle de punkter, som fremgår af byggetilladelsen. I et byggeprojekt er der typisk ca. 15 kapitler i bygningsreglementet, som skal beskrives og dokumenteres. Håndværkerne som f.eks. VVS, elektriker og entreprenøren som udfører kloak og afløb sender slutkontrol og tegninger "som udført" som vi kan vedhæfte hvert enkelt punkt i færdigmeldingen.

Når ibrugtagningstilladelsen er indhentet, er myndighedsbehandlingen afsluttet og kommunen sørger for, at registrere projektet i BBR.

Fase 7:

1. Færdigmelding
2. Indhentning af Ibrugtagningstilladelse
3. Registrering i BBR