Tilbygning
Opført 2022
96 m2
Dette projekt indeholder en tilbygning og indretning til en virksomhed. Vi var underlagt en lokalplan, hvor vi måtte bryde vores normale tankegang og holdning til tilbygnings opgaver. Typisk vil vi foretrække, at lave en tilbygning i samme arkitektoniske stil og udtryk med det eksisterende, men da lokalplan kun tillod at opføre det samme, som den tidligere 1 plan bygning, måtte vi tænke anderledes.
Vores idé var, at lave en overgang mellem det nye og det gamle, hvor vi kunne undgå at tilbygningens facade ville støde direkte ind på den smukke gamle ejendom i en lige linje.
Resultatet blev at gøre tilbygningen bredere end det eksisterende hus og designe en trappe i overgangen, som fører op til en ny tagterrasse. Trappens skrå form og det frithængende udhæng på tilbygningen, er med til at danne en mere hensynsfuld overgang mellem det nye og det gamle. Samtidig er tilbygningen holdt i samme puds som den nedre del af den gamle bygning, hvorved der også skabes en forbindelse.
Før
Tilbygningen rummer personalegarderobe, køkken, vaskefaciliteter, kundetoilet og depotrum. Virksomheden er en bedemandsforretning og vi ønskede en diskret integreret løsning med det ønskede fryserum. Derfor har vi undersøgt mulighederne hos fagpersoner, med producenter og naturligvis med bygherren. Løsningen blev til, at fryserummet er diskret skjult bag en stor skydedørs væg, som dermed både gør funktionen diskret (usynlig) og praktisk og funktionel for personalet. Endvidere indeholder tilbygningen et rummeligt lokale, som kan fungere til foredrag, til ro og intimitet for pårørende med en smuk udsigt op mod den nærliggende skov. I det store lokale har vi arbejdet med forskellige rumhøjder og placeret en siddegruppe i et område med lavere loft for at skabe et lille intimt rum i rummet.
Copyright ©
Arkitekten
Vestergade 30, Strib
5500 Middelfart
Copyright ©
Arkitekten
Vestergade 30, Strib
5500 Middelfart
Arkitekten
Arkitekten
Find os her