Indretning

Transformation

Fra gammelt typehus 

til hvid moderne villa

Huset fra 1963, som blev tilbygget i 1975. 

Et hus fra en periode, hvor typehusene for alvor skød op i Danmark. Det blev på mange måder et af velfærdssamfundets symboler på menneskelig lykke og udtryk for den ideelle boform. Alene i perioden 1960 til 1980 blev der bygget 450.000 parcelhuse - lige så mange som i de foregående 100 år. I løbet af tyve år blev det bebyggede areal i Danmark mere end fordoblet. Og modsat de sidste 100 års vandring fra land til by flyttede danskerne nu fra byerne og ud i de nye parcelhusområder i grønne omgivelser, i alt halvanden million mennesker.

Før:

Huset inden transformationen 

Efter:

Et bud på fremtidens byggeform

Transformation kan være et god bud på fremtidens byggeri. Stigende priser, og frem for alt et øget fokus på bæredygtighed, vil i følge nogle fremtidsforskere højere grad rykke byggebranchen og bygherrerne fra nedrivning og nybyggeri over mod renovering og transformation. Først og fremmest kan konjunkturudviklingen give en helt naturlig opbremsning af det spekulative nybyggeri. Modsat er der et kraftigt paradigmeskifte under opsejling, der ser eksisterende bygninger og arealer som værdifulde aktiver i forhold til CO2-effektivitet. Det betyder dermed større fokus på renovering og transformation som strategiske greb, inden der gribes til beslutninger om nybyggeri.

Løsningen:

En moderne villa

Løsningen på projektet blev en moderne villa, som fremstår som nybyggeri. Hjørnevinduerne spillede en afgørende rolle i at skabe en atmosfære af lethed og forbindelse mellem ude- og inde ophold. Planløsningen blev omstruktureret med omhu, og resultatet blev en rummelig bolig med fokus på både funktionalitet og æstetik. Tre børneværelser blev skabt for at give de yngste familiemedlemmer et inspirerende sted at udforske og vokse.

I hjertet af huset åbnede et lyst og åbent køkken/alrum op mod stuen, hvilket skabte et naturligt samlingspunkt for familie og venner. Voksenafdelingen blev udformet med luksus i tankerne og inkluderede et soveværelse med et stort tagvindue, et privat badeværelse og en rummelig walk-in-garderobe. 

Tegninger























             


             Copyright ©
             Arkitekten

             Vestergade 30, Strib

             5500 Middelfart

Arkitekten